ERHVERV

Guldahl leverer totalløsninger til mange forskellige typer industrier – bl.a. træindustrien, metalindustrien og plastindustrien.

Det er helt afgørende for en industrivirksomhed at undgå stop i produktionen. Maskinerne må ikke stå stille, og det kræver ventilationsanlæg og punktudsugning af høj kvalitet.

Som kunde har I krav på et ventilationsanlæg med en høj og stabil ydelse. Det kræver, at vi som udgangspunkt i fællesskab analyserer jeres behov og definerer en kravspecifikation til anlægget. Herefter fremstiller og installerer vi den løsning, der passer til jeres produktionsprocesser og samlet set bedst opfylder virksomhedens krav.

Ingen kunder en ens. Derfor bruger vi ofte vores viden om udsugning og ventilation til at udtænke individuelle kundeløsninger, der er baseret på forskellige standardprodukter og standardkomponenter. Det sikrer, at kunderne får de løsninger, de har brug for, samtidig med at priserne holdes på et fornuftigt niveau.

Lavt energiforbrug

Kunderne efterspørger i stigende grad ventilationsanlæg, hvor de kan hente energibesparelser, skåne miljøet og leve op til forskellige miljøkrav. Her kan vi tilbyde en række forskellige løsninger – fx lavenergiventilatorer, frekvensomformere og systemer til indblæsning af erstatningsluft.

Lang levetid og høj driftsikkerhed

Ventilationsanlæg fra Guldahl er stabile og har en høj driftssikkerhed, så I undgår dyre produktionsstop.
Vi tilbyder forebyggende vedligeholdelse og service på stedet via vores servicenetværk.
Anlæggene lever naturligvis op til alle lovkrav.

PRIVATE

Der er kommet mere og mere fokus på indeklimaet og ventilation i private boliger. Det kommer blandt andet af en stigende tendens til astma, allergi og skimmelsvamp.
Men selvom man er blevet mere opmærksomme på netop disse problemer, er ventilation i private boliger ikke noget, der bliver prioriteret og er sjældent med i byggeentreprisen.
Hos Guldahl er vi opmærksomme på, at de nye bygge- og isolationsteknikker gør nybyggede huse tættere og tættere. Det er selvfølgelig en god ting, men ikke hvis ventilationen i husene ikke følger med. De tættere huse besværliggør i stigende grad den naturlige luftudskiftning.
Det er derfor vigtigt, at I overvejer alternative ventilationsmuligheder, da traditionelle indbyggede ventilatorer, såsom emhætter og vådrumsventilatorer ikke længere er nok til at opretholde et sundt og friskt indeklima i din nybyggede bolig.

Guldahl tilbyder derfor private boligejere mulighed for at undgå de kedelige effekter af dårligt indeklima gennem individuelle ventilationsløsninger, der lever op til jeres behov og ønsker.
Med et anlæg fra Guldahl får I et anlæg, der ikke kun sikrer familien et bedre indeklima, det filtrerer også den indgående luft, samtidig med, at den “beskidte” luft bliver suget ud af huset. Anlæggene leveres med varmegenindvinding for at holde energiforbruget på så lavt et niveau som muligt.
På den måde kan I være med til at sikre et optimalt indeklima i jeres hjem, samtidig med, at I reducerer risikoen for allergi, astma og husstøvmider.